FriluftsRådet

Friluftsrådet

Friluftsliv - også i fremtiden!

Den 27. november fyldte Friluftsrådet 75 år. Men hvordan overlever en organisation, der både har fundet sin identitet ved at blive født under verdenskrigen og vokset op i velfærdssamfundet? Det skriver formand Lars Mortensen om i denne klumme, der blev bragt som kronik i Kristeligt Dagblad den 13. december 2017.

Top Til jubilæum

En mørk novemberdag i 1942 stimlede en række mænd med særlige positioner i det danske foreningsliv sammen, og satte deres underskrifter på et dokument. Det var midt under anden verdenskrig og illegale aktiviteter blev hverdag. Folk måtte fokusere på de mulige glæder og fornøjelser, der nu engang var, og der var behov for at samles om en national stolthed over naturen i Danmark. Landets statsminister Thorvald Stauning var nogle måneder forinden død. Dog havde han lige nået at tegne de første streger til et friluftsråd, og da repræsentanterne fra 32 ungdoms- og friluftsorganisationer mødtes, sikrede de oprettelsen af Friluftsrådet, der skulle styrke ungdommens friluftsliv.

Staunings ide om et Friluftsråd voksede frem i årene efter at naturfredningsloven i 1937 tog hensyn til befolkningens friluftsliv. Loven udmøntede det ved at åbne strandbredder og offentlige skove for almenheden, og det blev tilladt at færdes langs kyster og i private skove. Og med vedtagelsen af den første ferielov fra 1938, der gav alle lønmodtagere ret til to ugers ferie, gav det god mening at følge op med dannelsen af et friluftsråd, der skulle opmuntre befolkningen til at komme ud af baggårdene og dyrke sunde aktiviteter i det fri.

En organisation, der er skabt på dét fundament opfatter oplevelser i naturen som noget, alle skal have glæde af, som et velfærdsgode. Friluftsrådet har i den grad været barn af velfærdssamfundet, et samfund der havde overskud til at give befolkningen en fælles natur og lov til at dyrke sunde og fornuftige fritidsinteresser.

Men hvor stiller det en organisation, når både verdenskrig og velfærdssamfund for længst er blevet arkiveret i kassen med historiske begreber?

Friluftslivet er mere populært end nogensinde. Vi søger ud i naturen for at finde ro og tid til nærvær og tage en mental pause med frisk luft og udkig til nye horisonter. Eller for at bevæge os og bruge en krop, der alt for ofte sidder stille og kun lader hjernecellerne og fingrene arbejde på tastaturet. I det billede kan man se friluftslivet som en modkultur til alt det, vores hverdag er fyldt op af. Alt det man skal logge in for at opleve, og alt det, hvor man konstant skal være til stede andre steder, end lige der, hvor man rent faktisk er. Friluftslivet rummer noget autentisk. Når vi tager afsted på cykeltur og overnatter i det fri – så handler det om at nå frem, lave mad, søge ly og bare være til stede på naturens præmisser. Det er de helt elementære behov, der er på spil og det har vi brug for!

Friluftsrådets vision er fortsat at sikre ”Friluftsliv for alle” - og der er udfordringer nok at tage fat på!

Friluftsliv er nøglen til danskernes sundhed
Som samfund står vi overfor store udfordringer på sundhedsområdet. Overvægt, diabetes og stress er gigantiske belastninger på de offentlige sundhedsbudgetter og det er skævt fordelt i befolkningen. Friluftslivet har et stort potentiale for at forbedre livskvaliteten og mindske uligheden i danskernes sundhed. Det kan især være med til at forbedre sundheden for dem, der ikke føler sig hjemme i fitnesscenter eller idrætshaller: Mens der er forskel i danskernes motionsvaner afhængig af uddannelsesniveau ses samme social skævhed ikke i friluftslivet. Der er for eksempel ikke forskel på, hvor ofte vi dyrker de tre hyppigste friluftsaktiviteter: at gå en tur, lufte hunden og opleve naturen, viser den seneste undersøgelse af danskernes friluftsliv (Friluftsrådet 2017). Den viser i øvrigt også, at 84 % af danskerne mener, at friluftsliv og ophold i naturen påvirker deres humør og psykiske trivsel, 80 % at det forbedrer deres fysiske trivsel. Friluftslivet kan inkludere mennesker i fællesskaber og der er ingen tvivl om, at det bliver et væsentligt omdrejningspunkt for Friluftsrådet de kommende år.

Børn har brug for at sanse naturen
En særlig gruppe, der har behov for at blive introduceret til friluftslivet er de unge og børnene. Det er der mange grunde til. Har man et personligt forhold til naturen som barn, har man også lyst til at passe på naturen som voksen. Ophold i naturen stimulerer børns fysiske og personlige udvikling og kreativitet. Det viser dansk og international forskning. Et norsk studie viser, at jo mere børnene var ude i løbet af deres førskoletid, des lavere scorer de på hyperaktivitet og uopmærksomhed og des højere scorer de på kognitive tests. Det samme ses i forhold til læring og udeskoler og derfor mener vi, at alle børn har ret til krat!

Adgang til natur kan ikke tages for givet
Folkets friluftsliv og den frie og lige adgang til naturen har været en rød tråd gennem Friluftsrådets arbejde gennem alle årene og det er stadig ikke noget, der kan tages for givet. Tværtimod! Tanken om naturen som et fælles gode er presset fra mange sider.

I det åbne land betyder landbrugets strukturudvikling, at marker slås sammen og markveje og stier i landskabet forsvinder. Dem, der bor på landet har svært ved at gå en tur - hvis de da ikke vil gå langs landevejen med bilerne susende om ørene. De bor midt i et landskab som bliver mindre og mindre tilgængeligt. I byen er det snarere problemet, at der ikke er natur nok.

I skovene drømmer liberale kræfter fra tid til anden om at kunne sælge ud af vores fælles natur og åbne muligheder for at bygge i skovene eller ligefrem sælge statens skove til private ejere. Det vil begrænse mulighederne for foreningers friluftsaktiviteter og folks muligheder for at overnatte i skoven, færdes i naturen om natten og uden for veje og stier.

Langs kysterne ser vi private naturejere spærre med skilte eller hegn for andres færdsel. De mener, at de har købt sig retten til at have naturen for sig selv. Der er altså nok at kæmpe for, hvis vi fortsat skal have fri og lige adgang til naturen?

En rig natur er grundlaget for friluftsliv
En rig natur er i disse år heller ikke noget, der ligger højt på den politiske dagsorden. Men naturen er en vigtig forudsætning for friluftslivet. Både som arena for udfoldelse, men også som genstand for små og store friluftsoplevelser: At se dyr i landskabet, studere sjældne fugle eller bare glæde sig over floraen i en vejgrøft. Vi har fortsat brug for at have natur, at den er rig på oplevelser og gode muligheder for at bruge den. Vi har brug for sammenhængende naturområder, hvor naturen kan folde sig ud, og som kan tiltrække gæster fra ind- og udland. Men natur udelukkende for naturens egen skyld må ikke blive den eneste stemme i naturdebatten – den rekreative værdi skal regnes med! 

Kampagner, der opdragede folk til at passe på naturen, har altid været en central del af Friluftsrådets arbejde. Men i takt med friluftslivets voksende popularitet stiger også risikoen for konflikter. De mange forskellige brugere af naturen er nemlig ikke altid lige glade for hinanden, og jo flere nye aktiviteter der opstår, og jo mere actionprægede aktiviteterne bliver, jo større er risikoen for konflikter.

Konklusionen er, at friluftslivet i dag kan bidrage til at løse de problemer, vi som samfund og som enkelte mennesker står overfor. At sikre rammerne for danskernes aktive friluftsliv er og bliver således en god investering for samfundet. Gamle Staunings motto om ”At skabe lykke for andre - er lykken i livet” på mange måder dybt i Friluftsrådets DNA.

Tillykke til Friluftsrådet og alle medlemsorganisationerne!

lars mortensen 2014

 

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website