Til repræsentantskabet i kreds Sydvestjylland.
Kære alle.
Året går på hæld. Inden længe står 2012 for døren. Vi er allerede i gang med at planlægge næste års aktiviteter.
Vi kan allerede nu fortælle jer, at vi afholder kredsrepræsentantskabsmøde:
Mandag den 19. marts i Ribe
Så vi vil bede jer om at skrive det i kalenderen allerede nu. Vi håber på stort fremmøde.
Vi er også gået i gang med planlægningen af næste års sommertur. Her kender vi dog ikke den nøjagtige dato endnu. Den melder vi ud på kredsrepræsentantskabsmødet. (Vi arbejder på enten den 9. eller 16. juni).
Konkurrence:
Som I måske har læst i dagspressen, så har Friluftsrådet udskrevet en konkurrence i de 3 nationalparker.
Foreninger, organisationer, myndigheder, lodsejere og lokale borgere kan deltage i konkurrencen om 250.000 kr. til at realisere et friluftsprojekt.
I kan læse mere om konkurrencen på:
http://nationalparker.naturstyrelsen.dk/Vadehavet/
Ansøgningsfristen er 01.12. 2011
Vi håber, at nogle af jer har lyst til at deltage. Hvis I tidligere har indsendt forslag til Nationalpark Vadehavet i forbindelse med idéfasen, så skal I være opmærksomme på, at disse forslag ikke automatisk deltager i konkurrencen. Nationalparkens bestyrelse kan ikke deltage, så bestyrelsen kan ikke videresende tidligere modtagne forslag. Men I kan godt genbruge jeres forslag og indsende dem til Friluftsrådet, eller komme med nye forslag.
I er selvfølgelige velkomne til at udbrede budskabet, således at Friluftsrådet modtager mange gode ideer til projekter i nationalpark Vadehavet.
Vi vil gerne i kredsbestyrelsen ønske jer god jul og et godt nytår. Vi håber at se mange af jer til vores kredsrepræsentantskabsmøde og til vores sommertur.
Særlig tak til jer, der deltog i 2011.
Med venlig hilsen
Hanne Voetmann
Kredsbestyrelsesformand