Friluftsrådet arbejder gennem projektet Put Danmark i Lommen med at inspirere til naturformidling via ny teknologi og nye medier.
På disse sider kan du gå på opdagelse i nogle af de muligheder, som ny teknologi giver for at udvikle naturformidlingen.
I menuen kan du finde inspiration hvis du går med tanker om at formidle natur- og friluftsoplevelser gennem teknologiske løsninger. Du kan læse om en række af de mest kendte og anvendte teknologier i formidlingssammenhæng.
Hvis du arbejder med eller har kendskab til tekniske løsninger på naturformidling som du har lyst til at dele med andre høre vi meget gerne fra dig.

Leg og læring hænger tæt sammen
Leg kan være yderst målrettet og seriøst. De sjoveste lege er dem, hvor man udfordres netop så meget, at det ikke er for nemt og kedeligt - og ikke så svært, at det ikke længere er en fornøjelse. Læring må meget gerne være sjovt, overraskende og spændende. Fascination og nysgerrighed giver lyst til vide mere.
Der er meget store muligheder i at understøtte læring gennem digital teknologi. Ikke nødvendigvis i form af gammeldags PC'ere, men nok så meget ved at inddrage mobiltelefoner, digitalkameraer og video, websider, MP3 afspillere, og de utallige andre områder, der i hastigt tempo får indbygget computerkraft og evnen til at kommunikere på nettet.
Læring finder ikke kun sted i skolens skemalagte rammer. Vi lærer
også gennem medier, museer og oplevelsesparker, i naturen, og
gennem arbejdet. Undervisningsforløb kan skabes i et samspil mellem
de forskellige situationer.
Fremtidens læringsmiljø må forventes at være interaktivt; gennem computer programmer, simulationer, eller fysiske opstillinger og forsøg, kan man lære ved at prøve sig frem, udforske, eksperimentere eller konstruere - meget gerne på en måde, der ikke kun kræver, at man bruger hovedet, men også kan få hele kroppen med.
I skoler og på biblioteker tænker man mere og mere i at inddrage mobiltelefonen som et redskab i den undervisning og vidensdeling, der skal være til rådighed for den enkelte.