Etableringen af en Naturpark Vesterhavet skal både bidrage til videreudvikling af naturoplevelsesmuligheder og til en mere koordineret naturforvaltning, der beskytter naturværdierne.
Kystområdet i Varde Kommune besøges hvert år af et stort antal turister (ca. 3,5 mil årlige turistovernatninger) og mange af disse turister besøger naturparkområdet. Etableringen af en Naturpark Vesterhavet vil kunne bidrage til at koordinere gæsternes benyttelse af området og øge kvaliteten af naturformidlingen, hvilket kan understøtte en hensynsfuld benyttelse af naturen.
Arbejdet i pilotprojektfasen vil omhandle:
1. Udvikling og etablering af organiseringsform
i forhold til naturparken (se nærmere beskrevet i
afsnittet Organisering)
- Inddragende dialog og møder med private lodsejere i og omkring naturparkområdet i forhold til deres deltagelse i projektet.
- Udarbejdelse af interessentanalyse for projektet. Analysen skal give et overblik over alle projektets interessenter og skitsere en hensigtsmæssig involvering af disse.
- Med inspiration fra nationalparkpilotprojekterne holdes borgerinddragelsesarrangementer, hvor lokale borgere og interesseorganisationer har mulighed forat blive hørt i forhold til deres interesser i området, komme med forslag udviklingsprojekter og melde sig til at bidrage til implementering af konkrete projekter.
2. Formidling af områdets naturkvaliteter og oplevelsesmuligheder
- Udarbejdelse af en samlet beskrivelse af området med fokus på områdets værdier i forhold til emnerne natur, kultur, formidling, friluftsliv og skovbrug/landbrug samt de udviklingsmuligheder, der er indenfor hvert område og gerne i en kobling på tværs af områderne. Naturparkbeskrivelsen skal benyttes som formidlingsværktøj og fælles opsamling af viden i forhold til de aktører og interessenter, der indgår i og bidrager til projektet. Deltagerne i naturparknetværket bidrager til beskrivelsen med input og specialviden.
- Udarbejdelse af en guide der formidler naturparken som oplevelsesrum. Guiden skal beskrive områdets natur, kultur, friluftsliv og oplevelsesmuligheder samt forsvarets aktiviteter i området. Målgruppen er områdets besøgende, både borgere og turister. Guiden lavets som trykt hæfte og som formidling via webmedier.
3. En strategi for naturparken, som indeholder en vision, en overordnet målsætning samt handleplaner, der redegør for implementeringen af strategiens målsætning. Strategien vil fundere som forarbejde for udarbejdelsen af eventuelt kommuneplanstillæg.
- Strategien udarbejdes bl.a. på baggrund af den viden, der ligger i naturparkbeskrivelsen. Grønt Råd, Naturparknetværket og evt. nedsatte arbejdsgrupper bidrager med projektidéer og forslag til udvikling.
- Strategiens handleplaner skal indeholde et katalog over konkrete delprojekter, som kan igangsættes i naturparken. Det kan være tiltag som etablering af primitive overnatningspladser, naturformidlingsstationer, osv. Det er ambitionen at fundraising til og implementering af konkrete delprojekter kan påbegyndes indenfor projektperioden.