FriluftsRådet

Friluftsrådet

Indvielser i 10 kommuner

10 festlige arrangementer

Kløverstierne blev indviet i oktober 2011 i de 10 pilotkommuner. Herunder kan du finde omtale af arrangementerne i pressen og fra kommunerne selv.

Find kontaktoplysninger til kommunerne

 

  • Aabenraa Kommune

Kommunen holdt indvielse af den nye Kløversti fredag den 14. oktober kl. 15.00-17.00 på Storetorv i Aabenraa

Se indbydelse


Kl. 15.00:    Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Erwin Andresen indvier Kløverstien.
Kl. 15.15:    Aabenraa Skoleorkester musicerer i indre by.
Kl. 15.45:    Kaffebord. Pris 25 kr. pr. person.

Se TV2Syd's omtale af indvielsen

Kløver kage

 

  • Brøndby Kommune

Kommunen holdt indvielse af den Kløversti fredag den 14. oktober 2011 kl. 14.

Se indbydelse

Læs om indvielsen på kommunens hjemmeside

 

  • Høje-Taastrup Kommune

Åbningsarrangement foregik fredag den 14. oktober 2011 foran Taastrup Bibliotek kl. 14.30. Her holdt Borgmester Michael Ziegler og formand for Fritid og Kulturudvalget Merete Scheelsbeck taler og klippede snoren.

Herefter inviteredes alle på en vandring på den korte sti Byens Hjerte. Turen sluttede i det gamle vandtårn, hvor alle fik mulighed for at nyde et glas vin.

Se plakat

 

  • Kolding kommune

Kløverstier og Ecco Walkathon var på åbningsdagen lørdag d. 15. oktober slået sammen. Programmet ser sådan ud:

Kl. 10.00 Forskellig underholding

Kl. 10.45 Opvarmning

Kl. 10.55 Velkomst ved Mette Schumacher (City Kolding og div. taler

Kl. 11.00 Start på 10 km ruten (Kolding Ådal)

Kl. 11.30 Start på 5 km ruten (Leg og aktivitet)

 

Åbning Kolding

 

  • Middelfart Kommune

Indvielse af Kløversti fredag den 14. oktober 2011 kl. 9.00 på Kulturø-pladsen (Havnegade 6, Middelfart).

Se indbydelse

 

  • Norddjurs Kommune

Indvielse af mountainbikerute - sort rute 12,5 km - i Grenaa mandag 24. oktober 2011 kl. 16. Arrangementet startede på Torvet i Grenaa med taler. Derefter var der fælles kørsel det første stykke vej, hvorefter deltagerne blev inddelt i hold, og så gik det løs i Grenaa Plantage over broer, bakker og rundt i skarpe kurver. Kl. 19 sluttede dagen af med festlige forfriskninger på Torvet.

 Se plakat

 

  • Odsherred Kommune

KLØVERSTIERNE blev indviet i Hørve fredag den 14. oktober 2011 kl. 8.30. Arrangeret af Odsherred Kommune i samarbejde med Vallekilde-Hørve Skole og Vallekilde-Hørve Friskole. Arrangementet blev kombineret med Skolernes Motionsdag men var for ALLE. Da skolebørnene havde "klippet snoren" og var kommet godt afsted, var der mulighed for at høre mere om projektet og tage en tur på ruterne på egen hånd.

Se plakat

 

  • Rebild Kommune

Kløverstigruppen i Øster Hornum og Rebild Kommune inviterede til indvielse af den første Kløversti i Øster Hornum den 14/10 11. kl. 16.00.

Dagen startede ved Velkomstpælen til Kløverstierne, Torvet 3, Øster Hornum, 9530
Støvring. Efter velkomsten ved Borgmester Anny Winther og øvrige taler samt en lille forfriskning, guidede Kløverstigruppen deltagerne, så de fik en "smagsprøve" på de første oplevelser på den røde Kløversti, Nihøjestien på 8,3 km. Ruten blev endvidere formidlet gennem fotos på Torvet.

Øster Hornum skoles årlige motionsløb blev afviklet på den røde Kløversti d. 14/10 11 med start ved Natur og Teknikhytten på Katbakken kl. 10 - Der blev overrakt Kløverstidiplomer sammen med en godbid.

Se kommunens omtale af arrangementet her

Taler

 

  • Ringkøbing-Skjern Kommune

Indvielsen blev afholdt den 14.10 kl. 13.30 v. Skjern Kirke, Vardevej 12, 6900 Skjern. Her var der en guidet tur på de nye stier, og formanden for Teknik- og Miljøudvalget kiggede forbi.

Se indbydelse
  
  
Vejle Kommune

Vejle Kommune inviterede til indvielsen af Kløverstien på Nørremarken fredag den 14. oktober 2011 kl. 10 på parkeringspladsen ved Nørremarkscentet.
 
Holger Gorm Petersen, formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Vejle Kommune, indviede Kløverstien kl. 10, hvorefter der var mulighed for at afprøve en af de 3 ruter - 2½ km, 5 km eller 10 km.  

Se indbydelse

Læs om indvielsen på kommunens hjemmeside

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • FEE
  • CO2 neutralt website