FriluftsRådet

Friluftsrådet

Finansiering af Kløverstier

Alle kommuner der etablerer en Kløversti, kan modtage en såkaldt "kløverstipakke" i tilskud til skilte, stolper, foldere og andre former af formidling. Tilskuddet udbetales efter etablering af Kløverstien.Kløverstipakken har en værdi af 25.000 kr.

I pilotfasen er der også afsat penge til, at hver af de 10 pilotkommuner har mulighed for at arbejde med elektronisk formidling langs stierne. Se f.eks. siden om det spændende innovative projekt Put Danmark i lommen:

"Oplev naturen og friluftslivet via filmklip på din mobiltelefon. Vi formidler naturen på en helt ny måde - kom og prøv det sammen med dine venner og famile."

Der er selvfølgelig også en række andre muligheder for at opnå samarbejde, medfinansiering eller tiskud til etablering af Kløverstier og formidling af og langs med stierne. Det kunne f.eks. være:

Lokale grønne partnerskaber: Et lokalt grønt partnerskab er en gruppe med 2-flere parter, som har et fælles ønske om at gennemføre et lokalt projekt, der gavner naturen, friluftslivet eller viden om naturen. Se mere om særlig prioriterede områder på www.gronnepartnerskaber.dk

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet: Det overordnede formål med disse midler er at støtte projekter, som forbedrer befolkningens muligheder for at opleve og forstå naturen. Her på hjemmesiden kan du læse mere om mulighederne for at få del i de godt 50 mio. kr. som hvert år uddeles til friluftsprojekter rundt om i Danmark.

Spor i landskabet: Projektet har til formål at forbedre befolkningens muligheder for på vandreture at opleve den danske natur på egen hånd. Sporene bliver lavet på baggrund af en frivillig aftale med jordejerne, som frivilligt etablerer vandrestier på deres jord, skov og/elleråbne land. Se mere på www.spor.dk 

 

Læs mere om støttemulighederne

www.gronnepartnerskaber.dk

 

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet

 

www.spor.dk

 

               Kløverlogo (lille)

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • FEE
  • CO2 neutralt website