
Friluftsrådet arbejder for:
Rig natur i skovene
Skovene skal have en rig natur med et varieret dyre- og
planteliv som kan byde på spændende naturoplevelser. Alle typer
skov - fra bøgesøljehallen over den tætte granskov og
stævningsskoven til den urørte skov - byder på specielle
oplevelser. En vekslen mellem de forskellige typer skov har stor
betydning for naturoplevelsen.
Balance mellem benyttelse og beskyttelse
Friluftslivet i skovene rummer både dem, der søger stilheden og
oplevelsen af naturen, familien på skovtur, rytteren på både cykel
og på hest, kondiløberne, orienteringsløberne og mange andre.
Friluftsrådet mener, at de danske skove kan rumme denne diversitet
i en balance mellem benytelse og beskyttelse.
Man kan det hele - men ikke
over det hele og ikke til enhver tid
Fleksibel naturforvaltning er vejen til at finde balancen
mellem disse hensyn. Friluftsrådet anerkender, at visse arter har
brug for særlige beskyttelse, men lægger vægt på, at beskyttelsen
er fleksibel i tid og rum.
Gensidig respekt og forståelse
Planlægning og information er nødvendigt når mange forskellige
brugergrupper skal eksistere side om side i gensidig respekt og
forståelse for hinanden.
Bedre adgang i private skove
Reglerne for at færdes som skovgæst i en offentlig skov og i en
privat skov er meget forskellige. En af Friluftsrådet væsentligste
opgaver er et fortsat arbejde for at give befolkningen bedre adgang
til at færdes og opholde sig i naturen.
|
Politiske mål
|
Skab lige vilkår for at dyrke friluftsliv
68 % af al skov i Danmark er privatejet, det betyder, at
mulighederne for at dyrke friluftsliv er meget skævt fordelt mellem
de forskellige landsdele. Friluftsrådet arbejder for, at kommunerne
kan få støtte til skovrejsning, og at både stat og kommuner påtager
sig ansvaret for at rejse skov i de dele af Danmark, hvor den
offentlige skov er sparsom.
Planlæg skovrejsningen
I 1989 vedtog Folketinget en målsætning om at fordoble det danske
skovareal over en trægeneration. Friluftsrådet bakker op om
denne målsætning. En fordobling af det danske skovareal vil betyde,
at 20-25% af Danmark skal være skovdækket. Det vil medføre en
markant ændring af landskabet, og derfor er det vigtigt, at der
ligger en velovervejet planlægning bag udpegningen af de
områder, der tilplantes med skov.
Forøg skovrejsningen
En fordobling af skovarealet nås kun hvis skovrejsningen øges i de
kommende år. Friluftsrådet arbejder derfor for, at der afsættes
flere midler til skovrejsning. Både staten, kommunerne og
private skovejere skal kunne få støtte til skovrejsning.
Stil krav til private modtagere af
skovrejsningsstøtte
Støtte til skovrejsning til private skovejere skal gives
på betingelse af, at reglerne for at færdes i offentlige skove
glæder i den skov, der er rejses. På den måde optimeres
skatteborgernes og samfundets investering mest muligt.