FriluftsRådet

Friluftsrådet

Friluftspolitik i det åbne land

eng (CLI) 460,214

Alle har ret til en rig natur
Mens Danmark for få generationer siden var et landbrugsland, hvor landbruget var det dominerende erhverv, er der i dag kun knap 70.000 landmænd tilbage, hvoraf kun halvdelen driver heltidslandbrug.

85 procent af den danske befolkning bor i dag i byerne, der dækker 5 procent af landets areal. Bybefolkningens ønsker om at kunne dyrke friluftsaktiviteter i det åbne land - og kunne få indflydelse på, hvordan denne del af landet forvaltes - er derfor voksende. Det giver nogle interessekonflikter, men befolkningens aktive deltagelse i friluftsaktiviteter er også med til at nedbryde barrierer og forståelseskløfter, der måtte være mellem de mennesker, der lever af at dyrke jorden,og dem, der kommer ud i naturen af rekreative årsager.

Friluftsrådet ønsker at der skal være natur i både den store og den lille skala. Sådan at der både er plads til de større naturområder og til det lille vandhul på marken, til læhegnet og til enkeltstående træer.

Det åbne land skal være attraktivt både for dem der bor der, dem der kommer på besøg og dem der blot passerer igennem.

Bedre adgang i det åbne land
Adgangen til at færdes i det åbne land er i dag meget begrænset mange markveje og stier er gennem de seneste godt 50 år blevet nedlagt på grund af strukturudviklingen i landbruget. Så ofte er der kun hovedvejen at gå på hvis man vil ud og gå en tur.

Friluftsrådet arbejder for, at der skabes bedre adgang til at færdes i det åbne land. Det kan sikres ved at give ret til at færdes langs ledelinjer i det åbne land. Det vil eksempelvis sige retten til at færdes på bræmmer og randzoner langs vandløb og retten til at færdes langs med levende hegn i landskabet.

Friluftsrådet arbejder ligeledes for at nedlæggelse af markveje og stier i det åbne land kun skal kunne ske efter forudgående tilladelse med muligehd for at at påklage en eventuel tilladelse til Natur- og Miljøklagenævnet. 

Spor i landskabet
Friluftsrådet arbejder gennem projektet Spor i landskabet for at skabe bedre adgang i det åbne land. Projektet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd og Naturstyrelsen.

Projektet har til formål at forbedre befolkningens muligheder for på vandreture at opleve den danske natur på egen hånd. Sporene bliver lavet på baggrund af en frivillig aftale med lodsejerne, som etablerer vandrestier på deres jord. Et spor kan gå igennem marker, skove, enge og mange andre naturtyper. Ordet "Landskab" skal således forstås i bred forstand.

Spor i Landskabet skal være med til at fremme dialogen mellem brugerne af sporet og jordejerne. De markerede spor er med til at give befolkningen nye oplevelser af naturen, øge kendskabet til denne samt skabe interesse og forståelse for de mange anvendelsesmuligheder landskabet rummer.

Stringent planlægning
Friluftsrådet ønsker, at det åbne land skal friholdes for unødvendigt byggeri. Friluftsrådet arbejder derfor for, at kommuneplanlægningen fastholder det traditionalet set skarpe skel mellem byen og det åbne land.

Efter Friluftsrådets opfattelse har landbrugsmæssigt byggeri i dag fået et omfang og en karakter, der gør, at det ikke længere er rimeligt eller hensigtsmæssigt, at det kan opføres uden tilladelse.

Friluftsrådet arbejder for, at hensynet til landskaber, natur og rekreative interesser vægtes højt, når det vurderes om landbrugsbedrifter skal udbygges yderligere.  

 

Sådan ligger landet - tal om landbruget 2011

Friluftsrådet har sammen med en række andre grønne organisationer udgivet "Sådan ligger landet - tal om landbruget 2011" med fakta om industrilandbruget i Danmark.

Læs mere om Sådan ligger landet 

Download publikationen (9 MB)sådan ligger landet forside

December 2011

Læs mere om Sådan ligger landet

Markvejene forsvinder

nedlagt markvej 222,150 (boks)

Udviklingen i markveje 1954-2010 af Ole Hjorth Caspersen (2011) Skov og Landskab, KU-LIFE. Læs mere om markvejenes betydning her.

Hvis din færden hindres...

Her kan du finde vejledning i, hvordan du skal forholde dig, hvis du bliver hindret i at færdes og/eller opholde dig i naturen.

Hvis din færden hindres

Høringssvar

Friluftsrådet modtager et væld af sager i høring: udkast til nye love, udkast til bekendtgørelser, udkast til landsplanredegørelse, EU-strategier og meget mere.

Her finder du alle aktuelle høringssvar.

Kontakt

Få mere at vide om Friluftsrådets politiske arbejde hos:

Anker Madsen, sektionsleder

Email: am@friluftsraadet.dk

Tlf. 33 28 04 20

 

Trine Skov, friluftspolitisk konsulent

Email: tsn@friluftsraadet.dk

Tlf. 33 28 04 19

 

Maria Kock-Jensen, friluftspolitisk konsulent

Email: mkj@friluftsraadet.dk

Tlf. 33 28 04 16

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • FEE
  • CO2 neutralt website