FriluftsRådet

Friluftsrådet

Sommerhuse og campingpladser

fri teltning

Sommerhuse og campingpladser er ofte udgangspunkt for friluftsaktiviteter. Især de friluftsaktiviteter, som udøves i weekender, på helligdage og i ferieperioder.

Der skal ikke udlægges nye sommerhusområder
I Danmark er der over 200.000 sommerhuse. Det fylder i landskabet. Gennem den gældende planlægning er der reserveret betydelige arealer til nyt feriebyggeri. Alene på feriehusområdet er der mulighed for at opføre 30.-40.000 nye feriehuse. Friluftsrådet finder det vigtigt, at eksisterende sommerhusområder fastholdes til ferie- og fritidsformål, og at der ikke udlægges nye sommerhusområder.

Friluftsrådet er medlem af Campingrådet
Der er mere end 500 campingpladser i Danmark, der kan huse huse mere end 270.000 personer på ca. 90.000 standpladser.Stort set alle campingpladser er organiseret gennem Campingrådet. Campingrådet er branche- og paraplyorganisation for campingsektoren. Friluftsrådet er medlem af Campingrådet og har en bestyrelsespost og deltager aktivt i arbejdet med at udvikle samspillet mellem ejere og brugere inden for området.

Campingpladser skal ikke være ferieresorts
Oprindeligt var camping i bogstaveligste forstand en bevægelse. Det handlede som campist om at bevæge sig fra sted til sted med telt og sovepose. I dag er bekvemmeligheden i campingvogne og campingbiler meget høj. De fleste campingpladser er udstyret med faste hytter og alle moderne tekniske bekvemmeligheder. Friluftsrådet fastholder den oprindelige betydning af camping: at man flytter sig fra tid og sted til nye omgivelser. Derfor arbejder Friluftsrådet for at fastholde, at campingpladser ikke udvikler sig til ferieresorts med store hyttebyer, fastliggere og mobilhomes.

Mere om camping

  • Campingrådet er paraply- og brancheorganisation for den danske campingsektor.

 

  • Friluftsrådet er medlem af F.I.C.C. (Federation Internationale de Camping et de Caravanning) en international føderation af organisationer, som organiserer campister

 

Internationalt campingkort

Friluftsrådet har siden 1958 været medlem af Federation International de Camping et de Caravanning (F.I.C.C.), og har via dette medlemskab medvirket til at varetage campisters interesser på internationalt plan.

Medlemskabet af F.I.C.C. giver Friluftsrådet mulighed for at udstede Internationale Camping-kort, CCI.

 

Overnatning i det fri

Hvis man færdes under åben himmel til fods, på cykel, til hest eller til vands, kan det være rart at finde sig en lille naturskøn plet at slå teltet op på til natten. Derfor har en række organisationer herunder Friluftsrådet slået sig sammen om at oprette og formidle adgang til sådanne teltpladser.

På pladserne er er ikke adgang for gæster med biler, motocykler, campingbiler, campingvogne, scootere og knallerter og man kan maksimalt blive på samme plads i 2 nætter, med mindre andet aftales med pladsholderen. Pladserne findes over hele Danmark på gårde, i skove, på højskoler og mange andre spændende steder.

Det politiske arbejde med camping

Friluftsrådets repræsentant i Campingrådets bestyrelse og F.I.C.C. er leder af Politisk Sektion Anker Madsen, telefon 33 28 04 20

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • FEE
  • CO2 neutralt website