
Som udgangspunkt må du opholde dig i skove, på udyrkede arealer, på klitfredede arealer samt på strande og andre kyststrækninger,men at der er nogle indskrænkninger i denne færdselsret.
Det er vigtigt at være opmærksom op at der er forskel på at der i forhold til lovgivningen er forskel på at opholde sig og at tage ophold.
At tage ophold betyder at man bliver på det samme sted i længere tid eksempelvis fordi man sætter sig ned, men det kan også være når man står stille for at betragte dyrelivet.
At opholde sig omfatter både når man er i bevægelse og når man står stille.
Skove
Det er ikke tilladt at opholde sig i private skove mellem
solnedgang og kl. 6.
Det er ikke tilladt at gøre ophold
- inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger i privatejet skov,
- inden for 50 m fra beboede bygninger, der ligger i skove ejet af staten, kommuner, folkekirken eller offentlige stiftelser.
Det er ikke tilladt at opholde sig i indhegnede bevoksninger, klitter, rørbevoksninger, planteskoler, arealer med landbrugsafgrøder, haver eller gårdspladser, der ligger inde i skoven.
Udyrkede arealer
Det er ikke tilladt at opholde sig på privatejede
udyrkede arealer mellem solnedgang og kl. 6.
Det er ikke tilladt at gøre ophold inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger på privatejede udyrkede arealer.
Klitfredede arealer
Det er ikke tilladt at gøre ophold på privatejede,
klitfredede arealer inden for 50 m fra beboelsesbygninger.
Strande og andre kyststrækninger
Det er ikke tilladt at gøre ophold og bade på privatejede
strandbredder og kyststrækninger inden for 50 m fra
beboelsesbygninger.