FriluftsRådet

Friluftsrådet

Hvad er Naturrum?

Naturrum er støttepunkter med stort lokalt ejerskab, som understøtter naturformidling og friluftsliv, og formidler ”det lokale særpræg”.

Det er udflugtsmål med anderledes fysiske rammer for ophold, aktivitet og formidling i naturskønne områder. Naturrum fremhæver det særlige ved stedets natur og historie og giver besøgende en pause fra hverdagen.

Naturrum er steder i naturen, hvor man kan være aktiv i det fri, hente ny viden eller blot finde ro og fordybelse, og få frisk luft til egne tanker.

Se Naturrum i Danmark.

Målgrupper

Naturrum henvender sig bredt til lokale foreninger, institutioner, beboere, turister og andre besøgende i alle aldre. Naturrum er samlingssteder, hvor møder mellem mennesker kan ske tilfældigt eller planlagt. Et Naturrum skal være en tryg og inspirerende platform, hvor også den uvante bruger af naturen kan blive motiveret og inspireret til mere friluftsliv.

Partnerskabet bag konceptet

Naturen i Danmark er rig på muligheder for både udfordrende aktiviteter og stille fordybelse. Ofte er disse muligheder ikke tilstrækkeligt synlige eller tilgængelige. Mange kommer kun sjældent ud i naturen - dette gælder især de unge. Derfor satte Friluftsrådet, Lokale og Anlægsfonden og Arbejdsmarkedets Feriefond sig for i fællesskab at udvikle et koncept for Naturrum i Danmark.

Konceptudviklingen resulterede i fire pilotprojekter og der blev udgivet et inspirationshæfte, Naturrum - naturophold på en anden måde (2012). Hent inspirationshæftet (pdf).

Flere oplysninger fås hos

Afdelingsleder Jakob Simonsen

sim@friluftsraadet.dk
Tlf: 30 22 16 64

 

Konsulent Rikke Damm

rda@friluftsraadet.dk
Tlf: 24 52 60 89

 

Logo

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website