Formidling og undervisning
Friluftsrådet arbejder med formidling og undervisning fordi større viden og forståelse for naturen er et godt udgangspunkt for gode naturoplevelser. Undervisning og formidling skaber nysgerrighed på naturen, glæde ved at opholde sig der og også en lyst til at passe på naturen.
Friluftsrådets formidlings- og undervisningsaktiviteter henvender sig både til børn og unge i daginstitutioner, i grundskolen, på efterskoler og gymnasier, og igennem naturvejlederne også til resten af befolkningen. Friluftsrådet støtter også udeskole og andre projekter, hvor klasseværelset flyttes ud i naturen.