FriluftsRådet

Friluftsrådet

Gode råd om presseomtale

Når I har modtaget bevillingsbrevet, er det en god idé at fortælle jeres lokalavis, regionale dagblad, lokale TV station eller lignende, at I har fået penge til et projekt.

Skab synlighed

En pressemeddelelse er en god anledning til at komme i medierne, for de vil gerne viderebringe sådanne glædelige historier. Det er også med til at gøre jeres arbejde synligt, tiltrække nye interesserede borgere eller flere sponsorer til projektet - eller blot fortælle andre, at de også har mulighed for at søge penge.

Sådan skriver du en pressemeddelelse

Hovedreglen er at skrive det vigtigste først og derefter udbygge med baggrund og yderligere oplysninger. Brug gerne kronologien her:

  • Overskrift og underoverskrift: Fortæl hvem der får glæde af projektet, f.eks. kan overskriften fortælle "hvem får hvad" så artiklen bliver relevant for mange mennesker, f.eks. Ældre giver skoleelever oplevelser med fiskestang, eller Frivillige får udstyr til vedligeholdelse af stier.
  • Skriv et citat ind, hvor I fortæller, hvad det betyder at få penge til jeres idé. "Nu kan det blive bedre, nemmere, sjovere". Citater giver liv til artiklen og kan bruges til at udtrykke værdiladede sætninger.
  • Uddyb med mere baggrundsviden, der er relevant for læserne f.eks. om projektet eller processen, f.eks.: Det er frivillige i foreningen, der skal bygge fugletårnet, og mange har allerede meldt sig til arbejdsdagene.
  • Afrunding: Hvad sker der nu, hvad er næste skridt, hvem kan man kontakte og lign. så læseren ikke efterlades med spørgsmål.
  • Husk faktaoplysninger om programmet 'Aktiv af natur' og jeres projekt.
  • Husk kontaktoplysninger, hvis journalisten vil vide mere, have et billede e.l.
  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website