Friluftsrådet har i 2011 udvidet indsatsen for at blive en
bæredygtig organisation på det miljømæssige område med en ny CO2
neutral hjemmesiden og en fordobling af vindmølleandelene i
Hvidovre Vindmøllelaug, så Rådet nu har 30 andele.
I august fejrede Friluftsrådet og gæster Jan Eriksens 25 års jubilæum. Friluftsrådet sagde også farvel til medarbejdere, heriblandt Vibeke Dalum, der gik på pension efter 29 år i Friluftsrådet.
Skiftende kunstudstillinger præger hvert år kontormiljøet i sekretariatet. I 2011 udstillede blandt andet Torhild Tolfsen med færøske landskabsmalerier, Fukjiu Weiss med japansk kalligrafi og Inger Tribler med dansk keramik, bl.a. fugleklokker og fuglekasser.
Ny hjemmeside
Sekretariatet lagde i 2011 mange kræfter i at udvikle en ny og
moderne hjemmeside, både visuelt og indholdsmæssigt. Hjemmesiden
præsenterer Friluftsrådet, de friluftspolitiske holdninger, nyt om
projekterne osv. og vejleder ansøgere til Tips- og Lottomidler til
Friluftslivet. Men derudover er der også lagt vægt på formidling af
og inspiration til friluftsoplevelser til den almene
friluftsinteresserede borger. Sammen med Friluftsrådets profiler på
sociale medier er hjemmesiden således direkte med til at opmuntre
til friluftsliv og naturforståelse, og med disse platforme kan
Friluftsrådet udfolde formålet til rigtig mange mennesker.