|
Det er nødvendigt, at borgerne kender friluftsfaciliteterne i lokalområdet og derved inspireres til at udnytte dem. Formålet er at søge at nå de forskellige grupper i samfundet ved at være bevidst om, hvem der formidles til og hvordan.
Når en formidling planlægges, er der en række spørgsmål, der skal svares på. Nedenstående liste af retoriske spørgsmål er inspireret af Jan Kragh Jacobsens 25 spørgsmål til mediearbejdet – en moderne retorik til planlægning af kommunikation som anbefales til dem der arbejder med formidling. Bogen beskriver overvejelserne bag alle spørgsmålene.
For at komme rundt om folderen, skiltet eller hjemmesiden er det vigtigt at få svar på følgende:
1. Hvem er målgruppen?
2. Hvad er budskabet?
3. Hvad er mediet?
4. Hvilken effekt skal produktet have hos målgruppen?
5. Hvad er formålet med effekten hos målgruppen?
6. Hvem er afsenderen?
7. Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?
8. Hvad er formålet med effekten hos afsenderen?
9. Hvordan påvirkes målgruppen med lignende budskaber?
10. Er produktet lavet før?
11. Hvor og hvornår skal målgruppen opleve produktet?
12. Hvilke genrer skal bruges?
13. Hvilke fortællemåder skal bruges?
14. Hvor meget skal der tages med?
15. Hvad må produktet koste?
16. Hvem betaler produktet?
17. Er der mulige samarbejdspartnere?
18. Er der ejere, der skal informeres/involveres?
19. Hvad skal produktet hedde?
20. Hvordan ser tidsplanen ud?
21. Hvordan skal produktet afprøves?
22. Hvordan skal produktet distribueres?
Eksempelvis rettes turfoldere og informationstavler typisk mod voksne. Naturskoler, naturbaser og andre udeundervisningslokaliteter anvendes typisk af skoler og kan rettes mod børn i folkeskolealderen. Udstillinger kan være for alle aldersgrupper. Formidlingen kan også rettes mod særlige grupper af friluftsfolk. Eksempelvis kan det være nyttigt at afmærke særlige rideruter i naturen eller udgive en særlig guide rettet mod handicappede friluftsudøvere. Det skal også overvejes om en folder skal være på flere sprog.
Naturvejledning
Naturvejledning er et tilbud til alle, der vil vide mere om naturen, kulturhistorien, landskabet eller miljøets tilstand. Naturvejledning skal formidle helheder om natur- og kulturmiljø, om samfundets forvaltning af disse områder, styrke friluftsmæssige aktiviteter og fremme befolkningens inddragelse i og indflydelse på naturforvaltningen. På dette grundlag skal naturvejledningen inspirere til en sundere og mere bæredygtig livsstil.
Mange naturvejledere har baggrund som lærere eller biologer, mens andre er skovfogeder, pædagoger eller specialarbejdere. De har efterfølgende gennemgået en uddannelse, der supplerer deres faglige baggrund på en række formidlingsmæssige og kommunikative områder. Der er mere end 300 naturvejledere i Danmark, som sidste år stod for 30.000 arrangementer med 890.000 deltagere fordelt på alle alders- og samfundsgrupper.
Naturvejledernes opgaver spænder vidt. Eksempler er:
· Borgerinddragelse og motivering af folkeligt engagement for natur, kultur og friluftsliv.
· Undervisning som et tilbud til både skoler og daginstitutioner samt kurser for personale.
· Planlægning af natur, kultur og friluftslivstilbud i samarbejde med forvaltninger. For eksempel udformning af grønne områder for mange brugergrupper eller etablering af stier.
· Informationskampagner og formidlingsstrategier (skilte, foldere og pressekontakt).
· Sundhed og livskvalitet – for eksempel særlige aktiviteter, der blandt andet kan afhjælpe stress eller overvægt.
En kommunal naturvejleder er slåedes ofte en nøglemedspiller, når der skal udvikles aktiviteter indenfor vigtige indsatsområder i kommunen. Naturvejlederen er ofte med til at starte og/eller koordinere udviklingsprojekt er. Hun kan være den samlende kraft, være netværksskabende og sørge for en tværfaglig tilgang og involvering af interessenter på tværs af fag og interesser. Naturvejlederens styrke ligger i det brede kendskab til mange forskellige lokale interessenter, den naturfaglige ekspertise og ikke mindst den formidlingsmæssige og innovative tilgang og erfaring.
Friluftsrådet koordinerer naturvejledningsordningen sammen med Skov- og Naturstyrelsen. Nyansatte naturvejledere kan komme på naturvejledernes uddannelse, som finansieres af Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen i fællesskab. Hovedparten af naturvejlederne er ansat i kommuner - eksempelvis på naturskoler, som er undervisningslokaliteter uden for klasselokalet. En anden gruppe er ansat i staten (statsskovdistrikterne). Friluftsrådet yder via tips- og lottomidler løntilskud til naturvejledere, der er ansat i grønne organisationer, naturcentre, museer og lignende institutioner. En mindre gruppe arbejder freelance.
>> www.natur-vejleder.dk
>> www.friluftsraadet.dk > projekter > naturvejledning
Grønne Spirer
Friluftsrådet er i færd med at udvikle en grøn ordning for daginstitutioner, hvor fokus ligger på udeliv, natur og miljø i hverdagen. Naturen er livsbekræftende, spændende og lærerig, og med det nye initiativ ønsker Friluftsrådet at motivere de voksne til at tilbyde børnene flere naturoplevelser. Tilbudet om inspirerende værktøjer til pædagogerne kombineres med præmiering og positiv opmærksomhed. Målet med at lave en grøn præmieringsordning for børneinstitutioner er at sætte natur og udeliv på dagsordenen hos pædagoger og forældre. Ordningen skal støtte pædagogernes arbejde i at bruge naturen som ramme og give børnene en grøn hverdagsforståelse. Institutionerne vil modtage en række tilbud om uddannelse og opkvalificering i form af praktisk orienterede kurser og inspirerende materiale.
>> www.friluftsraadet.dk > projekter > grønne spirer
Københavns Økobaser
Som en integreret del af Københavns Naturskoler har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, etableret 9 såkaldte økobaser i skovene omkring København. I 2003 benyttede 26.000 brugere 7 af økobaserne, heraf 800 forældre.
Formålet med Københavns Økobaser er at tilbyde de Københavnske børn lærings- og oplevelsesmuligheder i naturen med henblik på at give dem en viden og forståelse for det økologiske samspil mellem menneske og natur samt en forståelse for vigtigheden af at værne om vores ressourcer og naturen som helhed. Det er formålet at fremme en udeskolekultur, der aktiverer skolefagene, styrker sundhedsaspektet i børnenes hverdag og bringer det autentiske, det sanselige, det kropslige og oplevelserne ind i undervisningen. De er en arbejdsmetode, hvor børnenes tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger sker gennem oplevelse, erfaring og erkendelse, gennem involvering af krop og sanser og ved inddragelse af naturens kompleksitet, plads og variation.
Basernes aktiviteter udvikles og styres i høj grad af skolerne og institutionerne selv. De er “pædagogisk rum”, hvor der kan undervises i alle fag og være aktiviteter for de fleste emner. Økobaserne er skolerne, fritidshjemmene og klubbernes forlængede lære- og værested i naturen - deres mulighed for at flytte undervisningen/aktiviteterne ud i naturen.
Baserne henvender sig til alle klassetrin og rummer mangfoldige pædagogiske muligheder på både en- og flerdages ture, for pædagogiske dage og særlige arrangementer, for forældrebesøg og udviklingsprojekter.
De er placeret i oplevelsesrige og spændende naturområder, hvor der i umiddelbar nærhed af offentlig transport er etableret “baseområder” - økobasernes hjerte. Disse områder består som minimum af overnatningsplads (for eksempel shelters eller tipi), bålplads og materialedepot (for eksempel en skurvogn). Den enkelte bases arbejde udvikles i spændingsfeltet mellem Københavns Økobasers fælles udvikling og den enkelte bases individuelle udvikling.
Basernes fælles udvikling kommer til udtryk i en vision, fælles udviklingsmål og indsatsområder. Det individuelle præg afspejles i den enkelte bases profil, muligheder, aktivitetsplaner og tilknyttede brugeres ønsker.
>> www.groen-skole.dk
Trente Mølle
Trente Mølle er en selvejende institution, som drives i samarbejde med Broby og Faaborg Kommuner. I et tæt samarbejde mellem de tekniske forvaltninger, skoleklasser og borgergrupper arbejdes der med restaurering af vandløb og branddamme, etablering af stisystemer, udvikling og formidling af grønne områder og bekæmpelse af bjørneklo. Trente Mølle bistår borgerne i oprettelse af naturpleje- og kogræsserlaug. Møllens naturvejleder er jævnligt rundt i landet for at hjælpe lignende projekter i gang.
>> www.trente.dk
Kongskilde Friluftsgård
Kongskilde Friluftsgård er en selvejende institution med egen bestyrelse og selvstændig økonomi. Kongskilde Friluftsgårds formål er at arbejde med at formidle samspillet mellem natur og kultur, formidle folkekulturen og kunsten i landskabet, formidle både den åndelige og den politiske dimension i naturen og landskabet, motivere befolkningen til et aktivt friluftsliv, for at fremme folkesundheden, og til at være mere miljøbevidste i dagligdagen. Kongskilde Friluftsgård tilbyder en lang række friluftsaktiviteter så som sejlads, fiskeri, vandreture, primitiv overnatning, fugleture og ridning for alle aldersgrupper, familier, virksomheder eller lignende.
>> www.kongskilde.net
Mininaturskoler
Mere end 30 skoler i København har i nærmiljøet adgang til en mininaturskole. De 7 mininaturskoler er etableret i samarbejde med blandt andet Københavns Parkafdeling, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Ørestadsselskabet.
En mininaturskoles fysiske ramme består af for eksempel et rum i en bygning, en skurvogn eller en pavillon, der er placeret i et af Københavns rekreative områder. Mininaturskolen er indrettet som et depot for forskelligt udstyr, der kan bruges til at undervise, opleve og undersøge naturen med.
>> www.groen-skole.dk
Formidling via internettet
Meget formidling kan foregå på internettet, hvorved det nemmere opdateres og vedligeholdes. Formidlingen kan foregå via kommunens hjemmeside, hvor der kan formidles turfoldere, søges information om kommende arrangementer, foreninger og findes relevante links. Dertil kommer et GIS-baseret forum, hvor der nemt kan søges information om kommunens geografi, udflugtsmål, seværdigheder og adgangsregler. Der kan også tilføjes et nyhedsbrev og debatforum, der kan give gode friluftsidéer, hvor friluftsfolk kan fortælle hinanden om oplevelser eller efterlyse nogen at følges med på en tur i naturen. Fikspunkter, stiforløb og seværdigheder kan også i fremtiden markeres med GPS koordinater, da det er et redskab, som flere og flere benytter.
Friluftskort
Hvilke skove er offentlige? Hvilke stier kan man benytte til cykling, ridning eller stavgang? Hvor kan man se på fugle? Hvor kan man tænde bål og spise frokost? Hvor kan man få en stille naturoplevelse eller fræse af sted på sin mountainbike? Hvor må man køre motocross? Hvor kan man fiske? Hvor kan man sætte sin kajak i vandet? Hvor kan man overnatte i telt? Hvor kan man melde sig ind i en forening?
For at borgerne kan lære lokalområdet bedre at kende, kan kommunen udarbejde et friluftskort, hvor borgerne kan hente inspiration til at besøge naturområder, kulturhistoriske steder, naturlegepladser, fugletårne og andre friluftsfaciliteter. På bagsiden kan der oplyses om lokale arrangementer og foreninger.
Et friluftskort kan også give mulighed for at ”visionere”. Det kan anvendes som et redskab til at konkretisere nye ønsker til friluftsfaciliteter og stier i kommunen. Det er en forudsætning, at kommunen inviterer til dialogen.
Et friluftskort kan vise dele af eller hele kommunen. Kortet kan fremhæve alle tilbud eller laves som temakort.
Relevante overvejelser:
· Målgruppe
· Information
· Historie
· Adgangsregler
· Målestoksforhold
· Arealinformation
· Informationsmængde
· Grundkort
· Flyfoto
· Valg af piktogrammer
· Samarbejde med nabokommunen
Hvorfor lave et friluftskort?
· Det giver et godt overblik over kommunen.
· Det skaber identitet for borgerne.
· Det viser forskellige kultur- og naturattraktioner samt muligheder for friluftsaktiviteter.
· Det er praktisk at have med i lommen, når man skal på tur.
· Det afslører, om der mangler faciliteter i kommunen.
friluftskortet.dk
Portalen friluftskortet.dk benyttes hver måned af mange tusinde brugere, når de skal finde oplysninger og tips om overnatning, vandre-, cykel-, sejl- og rideruter, fiskeri, relevante foldere og tilgængelighed i hele landet. Friluftskortet.dk er et godt tilbud til friluftsudøveren, og kommunerne vil kunne bidrage hertil ved at koordinere en eventuel udarbejdelse af friluftskort med Skov- og Naturstyrelsen, som er ansvarlig myndighed for friluftskortet.dk. Ved indlægning af kommunens friluftsfaciliteter registreres de ét sted, samtidig med at informationen bliver let tilgængelig for alle. På denne måde vil kommunen kunne udnytte et allerede eksisterende og fungerende medie til formidling af sine tilbud. Informationen kan nemt kopieres til kommunens egen hjemmeside og anvendes i trykte publikationer. Portalen vedligeholdes af Skov- og Naturstyrelsen og stilles gratis til rådighed for alle kommuner.
Søgningen kan baseres på kommunegrænser
Der er over 30 forskellige facilitetstyper med mere end 3000 enkeltfaciliteter, der kan søges på i friluftskortet – blandt andet cykelruter, ridestier, badesøer og naturlegepladser – og der kommer hele tiden flere. Søgningen i friluftskortet kan enten foregå ved, at der klikkes på et kort, eller ved at der søges på den kommune, som man vil på tur i. Søgningen kan indsnævres til bestemte emner, eller alle mulighederne i området kan vises. På foranledning af Friluftsrådet er der ved at blive etableret forskellige temaer i friluftskortet. Det første tema er kystfriluftsliv, hvor brugeren guides direkte til faciliteter, der har med kysten at gøre, blandt andet kajakruter, snorkelsteder, fiskepladser og badestrande.
Friluftskortet bliver løbende udviklet og vedligeholdt, så portalen er på højde med den seneste teknologiske udvikling for hjemmesider. Udviklingen foretages løbende på baggrund af inddatørenes og brugernes ønsker. Friluftskortet er et nyttigt redskab for turistbureauerne, når de skal vejlede om ture og oplevelser i naturen. Desuden kan den enkelte kommune nemt trække oplysninger ud og anvende dem på egen hjemmeside og i trykte publikationer.
Vedligeholdelse og drift af friluftsfaciliteter forudsætter et overblik over, hvilke faciliteter kommunen råder over. Ved registrering i friluftskortet får man en ensartet registrering og et overblik over faciliteterne, samtidig med at de bliver tilgængelige for alle med internetadgang.
Alle faciliteterne kan nemt kopieres til kommunes egen hjemmeside, så borgerne kan finde beskrivelser af de faciliteter, der er til rådighed i kommunen. Når kommunerne benytter den samme registreringsmetode, er det lettere at lave publikationer, der går på tværs af kommunegrænser.
Inddateringen er enkelt opbygget og kræver ikke noget forudgående kendskab. Man kan blive oprettet som inddatør fra dag til dag, og inddateringen kan begynde straks efter. Alt afhængigt af tekstmængden tager det 5 til 15 minutter at indlægge en facilitet. Hvis du vil oprettes som inddatør, skal du kontakte Skov- og Naturstyrelsen, Presse og Informationskontoret, der også gerne kommer forbi og foretager en demonstration.
Kontakt:
Presse- og Informationskontoret
Skov- og Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf. 39 47 20 00
E-mail: friluftskort@sns.dk
Skiltning
Informationstavler og ruteskilte er i sig selv markedsføring af rekreative tilbud. Det er vigtigt, at afmærkningen udføres ensartet og vedligeholdes, så symboler på kort og informationstavler er i overensstemmelse med de skilte, der er vejvist med. Det er for eksempel en god idé at sætte et billede af ruteskiltet for den pågældende rute på forsiden af informationsmaterialet, så sammenhængen er tydelig. Kommunen kan koordinere sin formidling med lokale foreninger eller turistgrupper, da der kan spares ressourcer og ved fælles hjælp opnås bedre resultater.
Der kan opsættes skilte med information om marker, græsningsaftaler og naturpleje, naturovervågning, fortidsminder, forbud, påbud og henvisninger, ruteafmærkning, områdeinformation og meget mere.
Materialevalget er vigtigt i forhold til holdbarhed, indpasning i omgivelserne samt pris. Det er en god idé at overveje motivet bag skiltet i forhold til form og tone.
Handicapvenlig formidling
Formidling kan målrettes handicappede friluftsfolk på flere måder. Overordnet er det vigtigt at skabe nem adgang til kort og foldere, klar og tydelig information om offentlige transportmuligheder, parkeringsmuligheder, stiforløb, herunder markering af kørestolsegnede stier, eksistensen af særlige tiltag, rastepladser og toiletter.
Informationsskilte og tavler skal placeres uden for gangarealer, og skrift og typografisk udformning skal tilgodese syns- og orienteringshæmmede. For råd og vejledning se DS-Håndbog 105.2 Rekreative arealer for alle – Eksempelsamling (1999).
>> www.godadgang.dk
>> www.dsi.dk
>> www.dhf-net.dk
>> www.friluftsraadet.dk > projekter > handicappede og friluftsliv
| 
